30.06.13 forlod vi le Chesne og det blev dagen med 28 sluser. D.v.s. 28 tillægninger, 28 fralægninger, 28 gange opkvejling af tovværk. Heldigvis var alle slusninger nedad, det er væsentligt nemmere end opad.
Vi startede med at aktivere den første sluse og sejlede ind i slusen. Så aktiverede vi selve slusningen, men intet skete. Vi kaldte slusevagten over kaldeanlægget på det lille slusehus og minsandten i løbet af 10 min. kom slusevagten og igangsatte slusen. Et par af de efterfølgende sluser krævede også manuel betjening og slusevagten var ved slusen, når vi ankom. Fantastisk.
I sluse nr. 26 skulle vi aflevere vores lille fjernbetjening, for nu overgik vi til nye metoder.

Ud af den ene og ind i den næste.

Vi skal skubbe op i den blå stang for at starte slusningen.

Vi skal dreje 1/4 omgang på en stang, som hænger midt ude over kanalen, for at aktivere slusen.

Friluftteater på torvet i Attigny.

Kirken i Attigny. Den blev desværre låst, da vi ville se den.

Gratis liggeplads i Attigny. Der var vand, men intet andet.
01.07.13 Afgang Attigny mod Rethel.
Vi havde læst, at i Rethel var der både vand, strøm og ikke mindst bad. Det var ved at være tiltrængt.

Ikke alt er luksus, men vi blev vasket.

Gratis ligge plads i Rethel. Det lykkedes os ikke at få strøm, vores stik passede ikke.
02.07.13 Afg. Rethel.
Vi ville finde et roligt, hyggeligt sted, men det blev lidt vanskeligt. Vejret var varmt og vi sejlede mellem høje træer og i skov. Vi endte med at sejle ind på Le canal de l’Aisne a la Marne, som fører ned til Reims. På denne kanal blev sluserne lidt besværlige for os. De er lavet til penicher og ikke til sportsbåde. Vi fandt nu på en løsning.
Ved sluse nr. 4, Alger, synes vi, at nu havde vi sejlet længe nok.

Det er svært at se, men det er blomstrende tang.

Det er med at trække maven ind og holde vejret, når vi skal passere sådan en.
03.07.13 stod vi atter op til øsende regnvejr, men vi besluttede os for at sejle alligevel.
How to sluse i regnvejr.

Joan i land for at løbe op til slusen og fange tovværk.

Anders sejler ind i slusen, med rimelig god fart, for ikke at blive skubbet til side af overløbsvandet.

Klar til at smide tovværket op til mig.
Det var så en onsdag i regnvejr på Canal de l’Aisne a la Marne.
Indtil nu har vi været igennem 115 sluser.








